Skabelonpolitikker

Licens og personlig brug

Når du køber en skabelon hos Lavidora, får du adgang til at bruge den til personligt brug. Det betyder, at du må bruge skabelonen til dine egne arrangementer og begivenheder, men du må ikke videresælge, dele eller kopiere skabelonerne med andre. Overtrædelse af dette vil betragtes som brud på ophavsretten.

Download og adgang

Adgangen til dine skabeloner varer i 100 dage fra købsdatoen, og du har mulighed for at downloade op til 5 gange. Husk at gemme dine filer, når du er tilfreds med resultatet, så du har dem sikkert opbevaret til fremtidig brug.

Ændringer i skabelonerne

Vi forbeholder os retten til at opdatere, ændre eller fjerne skabeloner fra shoppen uden varsel. Hvis du allerede har købt en skabelon, vil din adgang i de 100 dage naturligvis fortsat gælde, medmindre der er tale om brud på vores politikker.

Ansvarsfraskrivelse vedr. design og udskrivning

Vi kan ikke garantere, at dine printresultater bliver identiske med det, du ser på skærmen. Farver kan variere afhængigt af printertype, blæk, papir og skærmindstillinger. Vi anbefaler derfor altid et testprint. Vi hjælper dig gerne med gode råd om printervalg og papir, hvis du har brug for det.

Ingen refundering på digitale produkter

Da vores produkter er digitale og leveres med det samme, tilbyder vi desværre ikke fortrydelsesret eller refundering, medmindre der er tale om en teknisk fejl, som vi ikke kan løse.

Rettigheder

Alle designs, skabeloner og materialer hos Lavidora er ophavsretligt beskyttet. Det betyder, at rettighederne til design og opsætning tilhører Lavidora, og du får som kunde brugsretten til dine egne personlige formål.